Millionærklubben

00:00 Få mere ud af dine penge med Saxobanks aktiespargekonto, som har vundet bedst i test hos forbruger Rødt Tænk. Du betaler kun 17% i skat af dit afkast, og Saxobank klarer indberetningen til skat. Opret din konto gratis på saxobank.dk Du lytter til Euroinvestor. 00:23 Millionærklubben er sponsoret af Saxebank. Forbrugerrådet Tænk har kåret Saxebanks aktiesparekonto til bedst i test. Her får du nemlig frihed til at investere, som du vil, og til med får du lavere beskatning på afkast, så du får mest muligt ud af dine penge. 00:38 Millionærklubben fra Jørinvestor med Bodil Johanne Gansel. 00:50 Velkommen til en times finansdebat her i Millionærklubben, der denne fredag kommer til at se lidt anderledes ud end den plejer. For nok kommer spørgsmål også til at præge udsendelsen, men i lidt mindre grad end vanligt. Til gengæld er der både historie og erfaring at hente fra en mand, der har levet et spektakulært liv i finansbranchen i London. På LinkedIn beskriver han sig selv som astronaut, eventyr, finansmand, forfatter og filantropist. I dag skal vi tale markedsmuligheder og investering i space-teamet. Per Wimmer, velkommen til Millionærklub. 01:20 Tusind tak. 01:21 Dejligt, at du vil komme og besøge os her i dag. Du bor jo i London, og det er derfor ikke nødvendigvis superlet at få dig i studiet. Så da det viste sig, at du skulle en tur til Danmark herhen over sommeren, Og du kunne komme lige præcis denne fredag. Selvom det er lytternes dag, så sprang jeg altså til og sagde ja tak. Jeg synes, det er herligt at have besøg af dig. Du har været i klubben før. Det er godt nok lang tid siden, at du har besøgt Millionærklubben. Jeg tror faktisk, det var helt tilbage, da vi var på Radio 24-7. Så det er nogle år siden, at vi har set dig. Du står bag Vimmer Financial og et family office i London, Per. 01:54 Og på nettet, der kan jeg læse, at det handler om merchant bank, private equity og real estate. Men kan du ikke starte med at sætte et par ord på, hvad det egentlig er, du laver i London? 02:03 Jo, meget gerne. Vi laver forskellige ting. For det første handler vi europæiske aktier på long short, hvor jeg har en portfolio manager, der sidder og styrer den del af det. Derudover så har vi opbygget en kvantitativ model, der fortæller os, hvornår vi skal købe og sælge givende ETF'er, som vi handler primært på New York børsen. Og det kan være ETF'er inden for S&P 500, det kan være Emerging Market eller Value, eller hvad der måtte være, typisk likvidstandardiserede ETF'er. 02:37 Derudover så investerer vi i andre hedgefonder også. Det vil sige, at vi har en stor ekspertise inden for at analysere og due diligence andre hedgefonder, også primært på den likvide side. Og der har vi over de sidste 10 år haft 1200 hedgefonder igennem systemet, som vi har analyseret og kigget på. Og selvfølgelig ikke investeret i alle 1200, men en brøg del af dem. Så vi har også ret god forstand på at vælge de rigtige fonde. Og derudover så laver vi private equity, og det er direkte, og det er geografisk USA, UK og Europa, vi primært kigger på. 03:15 Og typisk CSC eller later stage, vi kører på der. Og så laver vi fast ejendomsfinansiering i UK og i Europa. Det vil sige, at developers kommer til os med deres projekter, forklarer dem, Vi illustrerer dem osv., og hvis de er gode, så går vi videre med dem og finansierer den pågældende udvikling. Og det er primært det, man kalder for «ground up», det vil sige, når man har en mark, men man har fået permit på, så man har fået tilladelse til at bygge. Vi tager ikke tilladelsesrisiko, så der skal altså være en tilladelse på. 03:49 Men det kan stadig godt være en pløjmark, der så skal puttes bygninger på. Eller det kan være, at det hedder value add, så hvor man har en bygning allerede, man skal lave den om fra kontor til boliger for eksempel, eller noget af den stil. Det er primært den slags development, vi kigger på, og størrelsesmæssigt er det typisk 30 millioner pund, euro og op efter. Så det er vores fokus. 04:13 Så ret bredt rundt i forskellige dele af finansmarkedet, må man sige, at du bevæger dig. Hvordan går det så med det, Per? Nu ved jeg godt, at vi er i forskellige områder, men kan vi sige noget om, hvilken afkast du genererer til dine kunder, som jeg formoder er ret formugende kunder. Det er ikke sådan her, fru, hvem som helst. 04:32 Præcis. Ja, altså vores hovedstrategi, som hedder Waymo Wealth Protection Strategi, den er op 13% year to date, hvilket vi synes er fint, fordi det er en dejlig diversificeret strategi, og i de her lidt skøre markeder, vi har haft, volatile markeder, for at sige det mildt, så er vi ret godt tilfredse med det afkast der. Men det er klart, at hvis man går ind i private equity, deals directly, eller fast ejendom, så er afkastene meget højere. Men der er vi altså også i likvidet. 05:03 Men på den likvid side, der ligger vi der med 13% year-to-date. 05:08 Når du er sådan en multimand, hvad for en valusa gør du op i? Regner du i pundet, eller du regner i dollar? Hvor space currency er dollar. Ja, du tænker dollar. Ja, det er jo ligesom verdens currency. De der afkast, det er dollar. Det er dollar. 05:21 Per Mange vil nok også kunne huske dig, som manden, der benhårdt gik efter at blive den første dansker i rummet, det kom du så ikke helt i mål med, men kom du i rummet? 05:31 Planen er, at jeg tager afsted til næste år. Vi er ved at bygge den nye raket, Delta-raketten, som er den næste generation af smukke raketter. Hvem er vi? Det er et selskab, der hedder The Spaceship Company, som opererer ude af Arizona, og der er man cirka halvvejs gennem bygningen af raketten, og vi forventer, at den vil blive fuldt bygget mod slutningen af i år, måske starten af næste. 05:55 Derefter skal den så testes selvfølgelig med testpiloter op og ned, og når den endelig får godkendelsen af FAA, de amerikanske luftfartsmyndigheder, så sætter jeg mig ind i raketten, spænder sikkerhedsselen, og endelig får jeg min tur til rummet, og så forhåbentlig kan jeg blive den første private dansker i rummet. 06:14 Det kan også noget. Det er altså et projekt, der har stået på i ganske mange år. Du har arbejdet på den her sag i 20 år eller sådan et eller andet. 06:21 Ja, jeg købte min første billet til rummet i 2000, så det er 26 år siden, og havde på et tidspunkt fire billetter kørende parallelt. Desværre er nogle af selskaberne, der er ikke kun på længden. Sådan er det jo. Der er jo sket nogle interessante ting inden for rumfart. hvor man kan sige, at i den gang, i de tidlige dage, der var det high net worth individuals, der bare havde den passion, der gerne ville investere, således at drømmen kunne lykkes. Det var ændret sig meget senere. 06:52 Men i de tidlige dage, altså jeg var jo den første europæer, der signede op for private space der i 2000. Så det var virkelig den tidlige, tidlige, tidlige del af fasen. Og jeg kan huske, da jeg lavede noget af min første rumtræning der tilbage i 2000, Der lavede jeg det parallelt med en sydermagafrikaner, der hed Mark Shuttleworth, som blev nummer to i rummet privat. Dennis Tito, han var den første, der tog afsted privat i 2001. Jeg var faktisk med på rampen, da han tog afsted. 07:22 Jeg sagde farvel til ham 10 minutter før, han satte sig ind i raketten. Det er helt surrealistisk. Det havde aldrig sket på NASA. Men det var så nede i Baikonur i Kazakhstan, hvor jeg var med sammen med Dennis' familie og sagde farvel til ham, da han tog op. Og interessant nok, dengang jeg trænede i de tidlige dage, lidt uden for Moskva, i Star City, hvor jeg sad i centrifugen og svingede rundt, og vi fløj Mick Jagerfly for eksempel, det var en del af træningen, hvor jeg var op i 80.000 fod, eller cirka 26 km højde, og fløj tre gange i lydens hastighed osv. Der lavede jeg al den rumtræning til at starte med. 08:03 Mens jeg gjorde det, Og ved siden af, i parallelparkering, om man vil, var der en anden sydafrikaner, der dukkede op med jeans og en afslappet poloshirt og snakkede med Roskosmos og sagde, kan jeg ikke få lov til at lege nogle af jeres raketter, for I har jo nogle gode raketter. Og de grinede af ham og sendte ham hjem igen. Så kom han tilbage med en af mine gode venner, som i dag kører et amerikansk selskab, der hedder Phantom Aerospace, Jim Cantrell, og Mike Griffin, som senere blev NASA Administrator. 08:43 Nu havde den her sydafrikaner lidt mere muskler med, der vidste noget om space, og så tog han tilbage til vores kosmos igen, og Meget berømt, så gjorde fyren for Roskosmos, han spyttede på sydafrikanerens sko og sagde, du er en joke, osv. Og den sydafrikaner, han gjorde så det, han sagde, ej, det her, det virker altså ikke. Nu har jeg prøvet med talent og overbevig og så videre. På vejen hjem i flyveren, der satte han sig ned og lavede businessplanen og sagde, jeg må bygge mine egne raketter. 09:15 Og det gjorde han så. Og min ven, Jim Cantrell, blev sådan set den første, der samlede det første hold af fem personer omkring bordet, der kunne noget. Den person, han hedder Elon Musk, og det selskab, det hedder SpaceX. 09:31 Så det er anekdoter, man kan bruge til noget. Tusind tak for den. Der er jo ingen tvivl om, at du ved rigtig meget om, hvad der foregår i det område, fordi du interesserer dig for det, og du beskæftiger dig også med det. Så det vender vi selvfølgelig tilbage til som investeringstema, hvordan man skal kigge på det. Her og nu. Der er selvfølgelig også andre ting, der interesserer dig. Der er faktisk ret mange ting, der interesserer dig, Per, og det synes jeg er meget spændende. Også ting, der på en eller anden måde rammer finansmarkedet, blandt andet den grønne omstilling. Du er i hvert fald forfatter til bogen, der hedder Den Grønne Bobble. 10:02 Den er fra 2014, og der er jo sket meget siden med Den Grønne udvikling siden da. Men er det en større eller mindre boble, vi har i Den Grønne udvikling lige nu? 10:12 Der er sket nogle positive ting, siden jeg udgav bogen Den Grønne Bobble. En af de ting, for eksempel, jeg kritiserede en del på det tidspunkt, som også brændte en oprigtig kritik, var for eksempel offshore vindmøller. 10:24 Fordi de hang ikke sammen økonomisk. De krævede store subsidier og den slags ting. Og jeg var meget efter subsidier. Jeg har ikke noget mod, at subsidier kører i 5-6 år, hvis det så fører til en solid industri. For eksempel har man jo set solindustrien, der blev udviklet i Tyskland, betalt af den tyske skatteborger. Uden dem havde vi ikke haft en solindustri, som vi har den dag i dag, som fungerer kommersielt uden subsidier i mange lande. Så det er jo positivt. Nu bliver det så bare bygget alt sammen i Kina, det er så en anden sag. 10:56 Men det har vist sig at være fornuftigt. Jeg kritiserer offshore vind i min bog dengang, men der må man sige, at der er sket en markant udvikling. hvor vingerne er blevet så store på de her offshore windfarme, at de faktisk fungerer kommersielt nu, hvis man plukker dem ned de rigtige steder. Og det er jo meget positivt. Men det, jeg gjorde dengang, det var, at jeg separerede op og sagde, at der er nogle ting, som vi kan forudsige, der kommer til at virke inden for overskuelig fremtid. Dem bør vi subventionere. 11:27 Og så er der andre ting, som er så langt ude i hampen, at det er bedre at give pengene til universiteterne, lave forskning ud af det, og så kan vi jo se over tid, om man kan lave nogle spin-outs ud fra universiteterne. Det er en bedre måde, i stedet for at give selskaber direkte penge, og så ved vi, at det går ned om 3-5 år. 11:48 Det var sådan hovedpoengen i den. Underteksten hedder, for vedvarende energi til at være kommersielt vedvarende, så skal det være kommersielt vedvarende. Så det var ligesom hovedpoengen, og der er jo så sket en hel del positive ting siden da, og Og dengang, der var det ligesom, de politiske ven var sådan, hvis man som politiker kunne komme fra forsiden og stå med et eller andet grøn allokering, så var det sådan set lige meget, om den kommersielle del af det fungerede bagved. Det handlede om, at jeg er mere grøn, end du er grøn, osv. 12:20 Det var mere politisk end noget andet, men der blev mange penge spildt. I den sammenhæng. I dag er vi mere sofistikeret, i dag er vi mere balanceret og også mere kommersielt smarte på den måde, vi er allokeret på. I siger ikke, det er perfekt i dag, men meget er sket, så forhåbentlig har bogen hjulpet lidt på vej. 12:40 Det er godt. Hvis du har spørgsmål ind til Per Wimmer om for eksempel space-temat, måske noget om grønne aktier, eller måske bare om markedsstemning helt generelt, så er du altså velkommen til at skrive til os denne fredag. Det foregår som altid på sms'en. Nummerne er 42 42 031, og du skal huske at starte din besked med Miu. Det kan også være, at du har spørgsmål til Lav Svendsen. Han er jo altså også i studiet. Vi har en dejlig morgen. Hvad sker der derude? 13:06 Jamen, vi kører op temmelig meget, men vi har jo et par gode ting. Det ene er, at GenMap er kommet med en pæn opjustering, og jeg kan ikke helt gennemskue, hvor god den egentlig er, men det handler jo mest om, at det er så salget via Johnson & Johnson. Det er deres Alex, det er mest den, der tæller, men de har jo så også købt et selskab nede i Holland, som hvis nok er nabo til der, hvor de selv bor. 13:39 Og de bor jo faktisk, det reelle hovedkontor er i Holland. Men hvad hedder det? Så det er en nabo dernede. Det indgår jo også. Derfor kan jeg ikke helt gennemskue det. Jeg har ikke haft tid til at knække det. Men den stiger 7%, og det er jo gevaldigt flot. 13:54 Det må man sige. 13:54 Og så har vi en anden en, men som er jo også noget tungere. Det er jo Novo, som lige pludselig leder anker og fiser op med 3,7%. 14:05 Og det er jeg jo glad for, fordi jeg mener, at 300 er bunden for den, og jeg vil prøve at diskutere om flyet en dag, hvor regnskabet kommer, og så faldt den og alt det der. 14:14 om aftenen over i USA, og det holdt sådan nogenlunde dagen efter, men jeg har købt så altså i går, skal jeg sige, så nu har jeg lidt over halvdelen af det. Det er din egen skuffe, ikke? Jo, jo, rigtig penge. Rigtig penge. Ja, ja, ja. Og fordi jeg sidder og læser det faktisk, synes jeg er meget grundigt, og man overser, eller man ser bort for, eller kigger ikke ned i det, en masse ting, som udvikler sig ufattelig godt for nu. 14:41 I regnskabet? 14:42 Ja, og det handler jo dels om, at der er kommet styr over tingene, og det er jo så gået ret stærkt, ikke? Og til siden af den kan man nu nogenlunde lave alt, hvad man har brug for. Og så kommer der jo så lige en side ind, det er ham herovre hos Lili, siger, at han har aldrig været mere optimistisk for det, ikke? Og nu er jeg faktisk større end Lili, ikke? Og de har sandsynligvis bedre produkter. 15:02 Nu er det større end Lili? 15:04 Ja, inden for GLP-1. Det er det, vi taler om. Og både som fedne og som type 2-diabetes. Og så er der jo det ved det, at den der momentum, der er i det, hvis du ser på, hvor meget det ser ud til, at det kører. Fordi nu, altså fidus med tabletten er jo... at den skal ikke have sådan en meget, meget dyr pæn, og det er lettere at spise en tablet hver dag, end at stikke sammen med sådan en en gang om ugen. Og det er jo sådan set, at til gengæld skal bruge meget mere aktiv stof, men hvis du kan skaffe det, så er det jo fint. 15:41 Og for at ikke skal være løgn, så er den her GLP1-produktet jo blevet godkendt nu til MASH, det er fedtlever, i Japan og England, og nu søger de USA, som kommer her. Det bliver afleveret nu, og det vil sige, at det skal jo så være klaret inden for, at der er gået et år. 16:02 Og det er jo altså et meget stort nyt virkefelt. Der er et produkt i forvejen, som findes på markedet, som er noget andet, så vil jeg forstå det. Men det er altså noget, der vil nå det der. Og det er ellers så ikke rigtig nogen, der... Og så har vi jo spørgsmålet om Kakris Ima, som skal blive indsat til godkendelse også her i... I fjerde kvartal. Så, jamen altså, jeg forstår ikke, at de slagter den. 16:27 Men det er fint, at du putcher money where your mouth is, og har købt op i Novo Lav. 16:33 Jeg har nu 55 procent, så jeg mangler at købe de der 45, men jeg, altså... Du tror, den er der, kan jeg høre. Ja, jeg tror, den er der. Og Novo koster en femtedel af Novo, af Lille. Ja. 16:46 Ja, ja. Stigland Farmer følger trop og stiger også med 3,6 procent her til morgen. Men ellers er det vel stadigvæk olie, det er rander, det er guld, det er Iran. Tankskibene stiger over. Tankskibene stiger over. 17:00 Så kan du ligesom se, at nu er den gale med alle de der fredshistorier nede i Mellemøsten. Lige pludselig så begyndte tankskibene stiger over i USA. Der har man jo en ret pæns... 17:11 10 ræderier eller sådan noget. Ja, det ser jo ud til, at det dernede ikke rigtig går med hans frædshistorie. Og hvis det sorgende købet er rigtigt, at Oman og Iran har tænkt sig at lave en fælles aftale om at tage en eller anden form for afgift på skibene, så er det en Øresunds 12. Det kan han jo ikke leve med. Det vil sige, at nu bliver han så uvenner med Oman, som ellers ligger lidt på ydersiden af alt det dernede. 17:38 Og det er jo noget råd, ikke? Og så videre. Jeg har fundet udtryk, for jeg tror, jeg har fundet et nyt ord for, hvad Trump vil blive omtalt sådan rent militært. Og politik og krig er jo lidt det samme, ikke? Som kineserne sagde derude med, ikke? At politik, det er krig med, hvad hedder det? Uden blodsudgivelse, og krig, det er politik med blodsudgivelse. Men, hvad hedder det? Jeg tror, han kommer til at hedde sofa warrior. 18:04 Ja. 18:04 Han er simpelthen en sofa-kriger, som sidder derhjemme, og så tror han, han kan sende lidt ud der, og jo, så har vi næsten ikke nogen tab selv. Og hvis man rammer os, så er det drab, som blev stået for løbet en dag for to år siden. Der var et drab på to amerikanske soldater, der var blevet ramt af noget skidt og møg i Kuwait. Så hvis vi skyder de andre, så er det jo bare, at man nedkæmper fjenden. Men den der måde at drive, han er nødt til at komme op i et andet gear, hvis han vil have sluttet det der. 18:34 Nå, men det er bedre, end at blive kaldt sofa-kartoffel, vil jeg sige, trods alt. 18:37 Nå, Lars Felsen, vi skal svare på spørgsmål. Det går ikke helt, og derfor er det, at olieprisen stiger igen. Lidt, men ikke ret meget endnu. 18:44 I tirsdags svarede du på spørgsmål til Euroinvestor Insider-gruppen, og der var en, der stillede et spørgsmål til Eria, et shipping-selskab fra Køge. 18:56 Ja, det er næsten det meste selskab på børsen. 18:58 Ja, du lovede at kigge på det til i dag, så lad os lige tage det ud. 19:00 Ja, fordi jeg følger jo ikke med i den, vel. Men det er et selskab, som egentlig var allerede rigtigt, der havde nærmest kun et skib og kom fra Marsdal, og så gik det jo ikke, og så er den blevet lavet om, og så er der nogen, der begyndte at lave nogle projekter ude i Vietnam primært. med container og skulle hjælpe dem med at få deres trafiksystem moderniseret osv. Og det er heldigvis gået godt, og de har fået rejser, de har negativ indkæmpetale osv. Nu har de positive indkæmpetale osv., men det er jo et miniselskab, der ligger, og de har 150 ansatte, og bor faktisk i Køge. 19:35 Hjemme i Køgeboligen, hvor du kommer fra næsten... Jeg kommer fra Solås. Ja, du kommer fra Solås. Det er en meget vigtig destination, der er forskel der. Men... Hvad hedder det? Fordi Køen er jo banditters land, og det ved jeg så ikke, om Solrådet er, men det kan vi jo godt vide. Det er det ikke. 19:49 En dejlig by. 19:51 Nej, men det er faktisk en positiv historie om, at de... Man kan jo aldrig vide, hvordan et sætskabsliv slutter, men de har faktisk fået reddet stumperne og fået ny dynamik i det, osv. Men det er altså en mini-aktie, hvor der var en, som ville have... Vores gode ord for det her, det var nok fantastisk. Og det har faktisk en fantastisk historie om at få det opmændt. 20:14 Men ikke investeringsmæssigt? 20:15 Ja, jeg må nok sige, at den er lidt... Godt! Ja, den er nok lidt forhåndelig pris. 20:19 Vi lader den sejle sin egen søg her på en fredag, hvor jeg har besøg altså af Lau Svendsen og Per Wimmer. Vi skal tale om SpaceX, nej, og Space Investeringer i det hele taget. Og du kan selvfølgelig stille spørgsmål ind til panelet. Det foregår som altid på 42 42 031. Husk at starte din besked med Mio. 20:46 Ja, for space er et af de fremhærsende temaer i aktiemarkedet, og hypen var i hvert fald til at få øje på, da SpaceX gik på børsen den 12. i 6. Siden da er det gået så som så med aktien, men temaet er det fortsat intakt. Det ser vi på nu. Per Wimmer, har du selv investeret i SpaceX? 21:03 Nej, men vi investerede i nogle af deres konkurrenter eller samarbejdspartnere. Vi investerede i Voyager Technology. Vi kom ind i deres Series C for halvanden år siden på a billion dollar valuation på det tidspunkt, og de gik så på børsen. 21:21 seks måneder senere, og aktien var op 4x på det tidspunkt, så IRR'en på den var faktisk rigtig fantastisk. Så der er nogle gode temaer og nogle interessante muligheder, der opstår. SpaceX, den er jo nede siden IPO'en fandt sted. Den kom ud på 135, jeg tror, den ligger på 114 den dag i dag. 21:46 Vi så tallene, hvor deres revenues var oppe, så businessen som så fungerer fundamentalt set godt og positivt. Det marked er lidt bekymret om på kortere sigt, det er CapEx på AI-siden. Fordi Elon har jo positioneret det lidt som et AI-spil, som så ikke kun raketter, der skal opsendes, men også som et AI-spil. Og der skal SpaceX, ligesom alle de andre store amerikanske selskaber, igennem den her enorme CapEx-cykel, der kræver kapital. 22:18 Nu er Elon jo ikke den, der mangler kapital. Faktisk var det interessant at se, før de gik på børsen, hvor stor interesse, der har været omkring SpaceX action og alt, hvad Elon gør. Altså, han er lidt en... Altså, han er visionær, uden tvivl. Altså, stor visionær. Jeg husker, jeg hang ud med ham i sin tid, før han blev sådan en rockstar, så vi spiste dinner sammen og talte space. Altså, vi er jo begge to space-nørder. Han elsker space. 22:47 Og han har jo famøs sagt, at han vil gerne flyve og dø på Mars, bare ikke on impact. Så han er en space geek og en ingeniør geek og den slags. 23:02 Så den passion deler vi, men han er dygtig, og han har en ability til at kunne fikse problemerne og sådan nogle ting. Så selvom aktien er nede pt, og selvom aktien kom ud på IPO'en, På en valuering, der svarer til 100 gange revenues, hvilket er ret sindssygt, hvis man sammenligner med alle mulige andre selskaber. Altså det er en virkelig høj valuering, den kan komme på. Så vi altid siger det. Vær forsigtig med at bette mod Elon. For Elon fik sig det på den ene eller på den anden måde. 23:34 Hvad løsningen bliver, det ved jeg ikke. Om det er en merger med Tesla til sin tid, eller et eller andet andet. Men jeg tror nok, at den er god nok på den lange bane. Og så vil jeg så også sige, at Cash Cow'en i SpaceX er jo ikke kun de her rocket launches, som kører op og ned. Sidste år sendte han 165 Falcon 9 raketter op. Hvilket er ret imponerende. Uden fejl. Uden fejl. Det er jo helt imponerende at køre rent i bogen. 24:05 Og 165 svarer cirka til halvdelen af verdens raketter, der bliver sendt op. Tænk på det. En mand, der har bygget et space-selskab, der står for 50 procent af verdensmarkedet. Det er noget, der vil noget. Men det er ikke engang den del af det, der er det mest interessante eller spændende ved SpaceX. Det, der er endnu mere interessant, det er Starlink og hvad den kan. Og det er en cash cow af de helt store dimensioner. 24:30 Han har puttet ca. 8000 satellitter deroppe, og han kan jo gøre det billigt, for han kan gøre det til omkostningspris med sine egne raketter. Og planen er, at der skal være to eller tre gange så mange af dem deroppe. Og når først du har dem deroppe, så har du den her dækning, hvor du kan begynde at lave måske direkte til consumer mobiltelefon, og så kan han konkurrere med mobilselskaberne, hvis prisen ellers er der. I dag kan han jo levere bredbånd til både skibe og remote destinations og sådan nogle ting. Det er en cash cow, som kommer til at translatere. 25:01 Og så er der selvfølgelig hele AI-temaet, men der er jo et stort spørgsmål ved det. 25:05 Der er mange spændende ting i selskabet, kan jeg høre, i hvert fald når du omtaler dig på den her måde, som du gør, Per, men hvorfor har du så ikke investeret i det? 25:12 Jeg var for sent, vil jeg sige, og vi havde en dinner sammen. Jeg husker den lige så tydeligt, fordi det var nede på St. Barth i Karibien i 2011. Selvfølgelig. Et eller andet sted skulle det være. Dengang han havde tid, der mødte vi gerne på St. Barth hvert år og spiste dinner på en restaurant der hedder Isola. Hvor vi fik en smuk italiensk dinner med pasta osv. Og så noget god rødvin. Og så talte vi ellers space hele dagen eller hele aftenen langt. 25:45 En af mine venner, en der hedder Richard Garriott, var også med. 25:50 Han var så imponeret af Elon på det tidspunkt, både på det tekniske, men også på det kommersielle. Så han gik ind på det tidspunkt, hvor han ikke var mega rig, men han var sådan multimillionær i dollars, men ikke sådan mange multimillionære. Så han var sådan okay, ikke? Han puttede en ret stor del af sin egen personlige formål på det tidspunkt ind i SpaceX på to dollar per aktie. Så han har lige haft en rigtig stor event her og klaret sig godt, og det skulle man selvfølgelig have følt det eksempel. Jeg har investeret i andre space-selskaber. 26:21 Jeg har primært været drevet af min passion og de selskaber, jeg kunne komme op og flyve med. Så det har primært været det, der er drevet det. Og det er også det, der har været karakteristisk for space-sektoren indtil for... 5-6-7 år siden, der var det primært entusiastiske high net worth, der bare ville have det her til at ske. Og de her selskaber, de bad jo om penge, kan I ikke investere, for ellers så kommer vi jo ingen vej, når raketter er dyre og den slags. Valueringer var ikke sådan det, man kiggede så meget på, det var mere, at vi skal have det til at ske. 26:54 Det har ændret sig markant. I dag er space-sektoren meget investerbar, meget interessant, og der er nogle fantastiske selskaber, som kommer ud, nye selskaber. Størrelsen af space-markedet globalt er i dag, i 2026, på en 500-600 billion dollars. Og hvor meget er det? Jamen det svarer til størrelsen på det danske marked. Hvis man tager alle danske selskaber, det er nogenlunde den størrelse, man taler om på Nasdaq eller OMX-indekset. 27:29 Det er i det størrelseslag. 27:31 Men forskellen er, nu ved jeg ikke, hvordan det danske marked kommer til. Der er jeg sikker på, at der har lavt nok nogle meget bedre indsigter, end jeg har. Men space-segmentet kommer til at vokse op til en trillion dollars inden for de næste 8-9 år. 27:44 Altså 1000 milliarder dollar. 27:45 Ja, præcis. Så det er stort. Og der er nogle superspændende cases, som er på vej. For eksempel et selskab som Vast Space, V-A-S-T. V-A-S-T, som kom fra Nowhere, rejste en del kapital, dygtige folk, der bliver hyret ind. Og nu er de så langt fremme, at til næste år, 2027, der planlægger de at sætte en privat rumstation i rummet. En konkurrent til ISS, som man vil. 28:16 Udover, at de vil lave satellitter, der skal deroppe, og de skal lave en masse services på satellitsiden. Det er jo fantastisk. 28:23 Men Per, nu følger du det ret tæt, og du interesserer dig meget for området, men for os helt almindelige danskere, der måske bare sådan er lidt interesserede i at tjene en skilling på aktiemarkedet, hvordan kan vi følge med i udviklingen? Altså hvilke nyhedsmedier, hvilke data, hvilke nøglepersoner er det relevant at kigge på, hvis man skal blive bare en lille bitte smule klog på, hvad der egentlig foregår? Fordi jeg kunne godt høre sådan en historie, som du fortæller om, at nogen der skal bygge rumstationer hid og did, og jeg aner da ikke, om det nogensinde bliver til noget. 28:51 Nej, altså man kan sige, at der er mange amerikanske selskaber, der er på vej op, og der kan man så netværke lidt og spørge lidt om, hvad er det for nogle gode nogen, der er på vej. Varest er helt klart en af dem, en man kan holde øje med. Det er privat i dag, men de bliver ved med at rejse større og større kapital rundt, og på et tidspunkt kommer de også på børsen. Så jeg tror, at det kan blive lidt ligesom en Voyager, som vi investerede i, på en billion dollars og så 4X, eller hvor meget det måtte blive senere. 29:18 Men derudover, så er der jo altså reporter, der kommer ud fra de større investeringshuse. Blandt andet JP Morgan laver en hel del inden for Aerospace og har lavet nogle fantastiske sektorreporter på, man kan gøre sig klog på. Både på, hvad der er på den listede side og på den unoterede side. Så der vil jeg klart anbefale, at man gør sig lidt klog på, hvad der foregår. Og så primært er fokuset geografisk US stadigvæk, desværre. Men der er selskaber i Europa, som er lidt på vej. Og jeg vil fremhæve to selskaber her, som er værd at holde øje med. 29:49 Det ene hedder The Exploration Company, som er... Nogle folk fra Airbus, der er baseret i Munich, men de tog ud i sin tid og er godt på vej til at bygge en minikonkurrent til noget af SpaceX og deres launch capabilities. Men det er en europæer. Og den anden er ISAR Aerospace, og igen også ud af Munich, som også kører fint fremad. Meget mindre i kapacitet, meget mindre i løftekraft, men der er et stort marked for det. Og det vil være et selskab, som på et eller andet tidspunkt helt klart også kommer på børsen, hvor man, hvis man kan få adgang til aktier, med fordel kan gøre det. 30:27 Men læs rapporterne, følg med. Og hvis man bare er sådan en generel space-nørd, der vil følge lidt med, så kig på space.com. De er meget gode med at informere om alt, hvad der foregår. og interessante ting. Men hvis man kigger på det finansielt, så er det klart, så skal man lige have valueringen og brillerne på, og kigge på nøgletallen og den slags ting. Og der er det nok en god idé at have adgang til nogle af de større investeringsbanker, som har gode rapporter og dygtige analytiker. 30:52 Ja, og Voyager Technologies har tækkerkoden V-O-Y-G, hvis man selv er interesseret i at gå ind og kigge lidt på den, så kan man blive klogere på, hvad det er for et selskab, og hvad der står på bunden hos dem. Per, vi taler meget om, når vi snakker om kunstig intelligens og teknologi i det hele taget, at det kan være en god idé at investere i dem, der laver hakker og skovle til sektoren. Er der noget at finde der til space-sektoren, som kunne være interessant for sådan en investor som dig? 31:19 Ja, man kan jo sige, at generelt er hele semiconductor-sektoren, den har jo gået igennem en fantastisk tur i år. Altså year to date var sektoren jo op, SOX-indexet, som det jo hedder, var op 100 procent indtil her for nylig. hvor den så faldt igen med 30 procent. Men jeg tror, at den fundamentale case på semisiden, den er der stadigvæk, fordi vi skal bruge mange flere af de her superchips, der kan bygge datacenter rundt omkring i verden. 31:49 Så jeg tror, at fundamentalt set er chipsektoren interessant. Det kan så translateres ind til europæiske selskaber, som ASML for eksempel, som vi faktisk ligger lang i i øjeblikket. Vi tror meget på, at den her CapEx-cykel vil fortsætte, fordi mange af dem, som køber de her chips, hos chip-producenterne eller fab-producenterne, som ASML er. Der har semiconductorne og fab-producenterne, de har jo pricing power, og deres kunder har penge og cash flow, fordi det er teknologiselskaberne. 32:24 Det er jo således, at hvis man tager de Max 7, så investerer i gennemsnit de cirka 90% af deres free cash flow, ind i det her nye tema, som er AI. Og det er jo det nye internet i endnu større størrelse. Så der er ingen tvivl om, at vi er den tidlige del af kapitalcyklen, Og det giver nogle muligheder på semisiden. På AI-siden, men AI-siden er jo, hvem skal man spille på? Og man må jo sige, at hesterne rykker jo hurtigt. 32:57 Vi har set her på det seneste, at kineserne er jo kommet meget stærkt efter det med deres Kimi-3, som jo virkelig er begyndt at blive en konkurrent til Anthropics Claude. Den er ikke lige så god, men den er tæt på. Og det er jo noget, der har fået Washington til at vågne op, at kineserne er blevet så dygtige. Meget af det siges, at de har brugt de vestlige modeller til at udvikle sig, som de jo typisk gør. Men de er dygtige. CapEx-cyklen kommer til at fortsætte. Det vil sige, at der vil stadigvæk være gode investeringsmuligheder der, hvis du skal bruge chips, hvis du skal lave datacenteret, eller hvis du er inden for energi. 33:35 Fordi der bliver jo et enormt energibehov. Og jeg tror, at meget få er klar over, hvor stort det energibehov egentlig er. Men lad mig give dig en datapoint, der illustrerer det. I 2030, der estimerer man, at alle datacenter globalt vil konsumere 3% af verdens elektricitet. 3%! Det er ret meget. Det svarer til Japan, hvad Japan bruger på et år. Det er enormt. Og det vil sige, at der skal ske en enorm udbygning af vedvarende energi, af nuklear, der skal gigawatt til. 34:12 Og gigawatt, det er nuklear, det er vand, altså vandfald, hvis man har floder der, hvor man kan sætte op en barriere derimellem. Og så er det selvfølgelig efficiency. Det er de tre store ting, der virkelig kan flytte nålen. 34:26 Man kan ikke bygge solpakker nok. Man kan ikke bygge selv vindpakker nok til at kunne modtage det her. Så vi skal altså have mange flere nukleare stationer puttet ind. Eller de her mindre nukleare ting, SMR, som man kalder dem, de små nuclear reactors. Så energisiden offer også opportunities. Og man kan så gå en lille gang ned i fødekæden og kigge på uranselskaber for eksempel, eller mineselskaber, som også vil lægge sig rigtig godt. Fordi De nukleære stationer er ikke så sensitive til, hvad omkostningerne af raw material koster. 35:00 Det er mindre end 10 procent af deres totale OPEX. Så det gør ikke så meget. Det er renterne, der betyder mere for dem, simpelthen fordi CAPEX'en er så stor. 35:08 Men nu hvor du taler om energisektoren, Per, og 2030, det er om fire år. Altså har vi overhovedet nogen chance for at kunne nå i mål? 35:15 Nej, og der bliver nogle bremser i det. En bremser vil være energien, for at være helt ærlig. Altså det kan godt være, at teknologiselskaberne og andre, de forudsiger, at vi skal bruge det og det. Men problemet er, at hvis ikke du har energien til det, så sker det ikke. Derudover, så skal du altså også bygge de her datacenter. Og der ser man meget, at de store selskaber, de gør de her off-balance sheet interessant nok. De får store selskaber, private equity-selskaber som Apollo og den slags, til at finansiere dem off-balance sheet. bare pålå dem, vil gerne gøre det, fordi de har stor kreditværdighed over for en Meta, eller en Google, eller hvem det måtte være. 35:54 Så det fungerer godt nok. 35:56 Den eneste ting, man lige skal holde lidt øje med, det er deres andre selskaber som Oracle for eksempel, som har lånt rigtig, rigtig mange penge. Altså de har lånt til lidt op over skorstenen. De tror virkelig på det her spil, og det har Larry Ellison formentlig også ret i, men der er større risiko, når du begynder at bruge gældspenge, modsat bare bruge dit fri cashflow, som alle de andre selskaber gør. 36:19 Det vælter ind med spørgsmål til dig, Per, og også nogen, som jeg tænker lav, han har en mening om. Der er blandt andet kommet et spørgsmål her fra Dennis, som skriver, hvad han mener om Gomspace-aktien. Den er faldet meget på det seneste af din aktie, han tror på i fremtiden. Tak for et godt program. Og jeg ved slet ikke, Per, om du holder øje med sådan en relativt lille dansk aktie som Gomspace. 36:41 Nej, der er Lav nok bedre placeret til lige præcis den. Vi kigger mere på de større selskaber, private og listede selskaber. Jeg har ikke kigget specifikt på den mindre danske aktie. 36:53 Men det har Lav, ved jeg, for han holder øje med Dom Space. 36:55 Jeg har haft den i mange år, og han har jo netop ville lave det, som os gjorde. med at lave net af satellitter, og det har han jo prøvet, jeg ved jo mange gange, og så løb kunderne fra ham alligevel, så jeg tror, der har været tre sådan rigtig store ordre, der ikke lykkedes med, og det var altså sådan at bygge netværk op, og det var så det største, det havde været 120 i første omgang skulle der have været, så var det sikkert noget, han byggede på, men det har ikke rigtig lykkes, og derfor er han jo blevet sat tilbage af, at han ikke kunne det, men det han jo er i i dag, det er, at han kan også godt levere sådan noget, men Men det er jo egentlig, at han leverer de her nanosatelliter, og så er han især god til at lave kommunikation mellem satelliter, så man kan have sådan et netværk op, og så kan den ene sende det over til den anden, som er i forbindelse med, hvor der er en jordstation, så man kan få hævet det ned. 37:55 Så det er sådan set det, han er. Men de er blevet reddet, og det, der har været problemet med aktien lige nu, er jo, at de har haft en hvid ridder over fra England, der hed et eller andet Hargrave og sådan noget. Og han har jo fået nogle optioner, fordi han jo puttede penge i selskabet. og på den måde redde dem. Og nu er de så on the rise af. De havde negativ indkapital, og de har gearet op, og de har måttet skære ned. De har jo nået op på 32 mand, så har de måttet skære ned til 120, og nu er de på vej op igen. 38:29 Men han fik så også en option på at købe nogle aktier til praktisk ingen penge, som var en bonus i det der, og det har han selvfølgelig gjort, og derfor er det, at nogen måske har fået kaffen galt i helsen, Ved at sige, at nu bliver vores aktier så udvandet, men det er kun 3% cirka, siger de selv, at de kan regne det ud til. Så det er jo ikke noget stort. Jeg går jo faktisk og fabulerer lidt på at tage med sådan en lille risk-position ekstra. 38:57 For jeg købte sådan en min meget, synes jeg, dengang billigt, og så lavede der en tegning, så købte jeg endnu flere. Men altså mine har jo kostet 18, men altså der er jo folk, der har betalt, jeg ved ikke hvor mange, 4-5 gange så meget for dem. Men nu koster de 12,6, og jeg overrører faktisk at hælde lidt flere penge i den, fordi jeg mener, at hans koncept og det, han kan osv., er godt nok. Og det er sådan et modulsystem, hvor man kan, i princippet er det sådan noget med 10x10x10 centimeter, så kan man lave, og der er sådan nogle basis, der skal være der, og så kan du bygge på alt efter hvad den skal lave. 39:29 Men altså, han er kommet ligesom galt af sted i det der, og så er han jo blevet trommeligt over af ham der Mosk, og der er også nogle andre. 39:38 Er han ikke også? Ja, undskyld, jeg siger det, men for lille en spiller. Jo, det er jo det, der er problemet. 39:43 Og når de så har haft de der projekter, som jo, når de får til en projekt, så skal de jo finde ud af, hvordan det skal gøres. Og så når de når frem til, at det skal laves, så har de ikke haft nogen penge. Selv Danita har de haft et projekt med at holde øje med fly over Afrika. hvor man skal betale penge for at flyve over et land, men det kan man ikke finde ud af, når man ikke har nogen kontrol. Og det var Danida, der skulle betale penge, det kunne endda også med ingenting. Og de har et stort projekt at holde øje med fiskebåde ved Indonesien, som ser ud til at komme nu. 40:15 Men det er, hvad han er, og derfor er han i virkeligheden en komponent. 40:20 Ja. 40:21 Og underleverandøret. Det er, hvad han er. Jeg synes, det er interessant, men det er high risk. 40:25 Ja, det lyder sådan. Så er der Niels, som skriver, han lytter med hver dag og takker for et godt program. Han skriver, hvad vil Per Wimmer investere 100.000 kroner i nu? Grøn omstilling eller rumaktier? For eksempel SpaceX, MDA Space eller Gomspace. Og Gomspace har vi så lige været omkring, så der skal nok ikke nogen penge hen. Men MDA Space ved jeg ikke, om du holder øje med. 40:46 Jeg vil sige, at space-sektoren giver nogle fantastiske muligheder i øjeblikket, så generelt som sektor er det helt klart værd at holde øje med. Hvis man har mulighed for og risiko og appetit for og adgang til nogle af de up-and-coming private selskaber, er det også meget interessant. Så nu nævnte jeg varst før. Der er andre også som Stoke, Space og den slags. Selvfølgelig kræver det adgang, men de er relativt avancerede. De kører typisk Series C eller Later Stage finansieringer, og evalueringerne går bare op og op og op. 41:22 Måske ikke i samme hastighed, som vi har set med SpaceX, fordi SpaceX har den her Elon-faktor, som hænger ved, og Den her magi, der ligger omkring ham. Og der har Elon altså globalt en stor fanskare derude. Men han trækker altså mange af de andre med også. Dem, der kan noget. Og der vil jeg sige, at der sker rigtig meget inden for space-sektoren i øjeblikket. Så jeg vil nok fokusere der. Men inden for grøn energi er der mange andre spændende ting også. Det er jo ikke... Det er jo ikke enten eller. Det er ikke enten eller. Det er måske begge to. 41:52 Men hvis man er mere risiko... 41:58 og vil have nogle højere afkast, så er space-sektoren nok den, der giver noget mere. Hvormod grøn energi er måske lidt mere infrastrukturagtigt, lidt mere stille og roligt, men måske også mere stabilt. 42:10 Okay, og nu taler du om en Elon-effekt, Per. Er det ikke et risikoelement i sig selv? 42:17 Det er det, og hvis man ser på de her broker-reporter, der har været på SpaceX, så står det også, at Elon er en risikofaktor. Hvad nu, hvis der skete ham noget? Hvad så? Nummer to, hvad med corporate governance? Det er jo således, at Elon har i deres governance stående, at han kan ikke blive fyret. Og det er jo ret utraditionelt for en CEO. Lad os sige, at han gjorde et dårligt stykke arbejde, så kan du ikke fyre ham. Så er der nogle helt særlige, særlige ting ved det her. Og der kræver det altså, at man enten er en believer og tror på, at han kan lave den her magi over tid, over tid, som jo han har bevist indtil videre, og han kan blive ved med at gøre det. 42:58 Det har han jo været dygtig til. 42:59 Er du det, en believer? 43:01 Ja, jeg vil sige, jeg siger altid, don't bet against Elon. Don't bet against. 43:06 Men det er jo også et spørgsmål, hvor meget det bliver kapitaliseret til. Det er jo ikke noget, man tror på manden, hvis han er kapitaliseret. Han har jo fået lige så stor børsværdi på SpaceX, som Buffett har brugt det hele liv på. 43:19 Jamen, det er det. Og personligt er han så tilfældigvis, by accident, blevet den rigeste mand i verden, og på et tidspunkt var hver $1 trillion fræmøst. 43:31 Men det er altså, og det er sjovt nok, for det er ikke en, der går op i penge. Altså hans hovedhus er sådan en 50.000 dollar flatplak IKEA, der er tæt på fabrikken, så han kan hurtigt komme derind. Så det er ikke, fordi det er pengene, eller ejendomme, eller jart, eller sådan noget, som han går specielt meget op i. Han er selvfølgelig klar over, at pengene kan gøre noget. Og den ability til at tiltrække kapital af den størrelse, gør også, at du kan løse mange problemer. Så når du er op i det niveau, hvor han er på, så kan du løse mange ting. Han har jo haft selskaber, der har haft problemer. 44:03 Men så fusionerer han den jo ind med de andre og laver en eller anden synergi og magi, og så pludselig er aktieværdien større. Så man kan sige, at der er få, der har skabt så meget aktionærværdi, som Elon har gjort over tid. Det kan man give ham, ja. 44:20 Så har han jo også blandet sig i politik, må man sige, og nogle gange rigtig gode venner med den amerikanske administration, nogle gange ikke helt så gode venner. Er det et problem, når man driver virksomheden? 44:29 Ja, det er det, og det har han fundet ud af. Han gav jo 200 millioner dollars til Trumps kampagne, hvilket er den største donation nogensinde i amerikansk historie. For at blive præsident det år, så skal man bruge 100 millioner dollars, ellers så bliver du ikke præsident. Så det skal du kunne rejse. Han gav ham 200, så han blev præsident. 44:49 Men for det, der fungerer Trump-administrationen jo sådan, så får man noget igen. Og han fik så lov til at lave det her efficiency med Dodge. Men hvis du spørger Elon i dag, så fortryder han det. Han kom for tæt på. Og jeg vidste fra starten af, at de to kampanjer, Elon og Trump, de er simpelthen for store til at være i samme værelse. Fordi Trump vil være den, der står først for, og Elon vil gerne vise, hvor dygtig han er. 45:16 Det holdt aldrig i længden. Og derfor er det fint, han har trukket sig ud. Og det er også godt for selskaberne, og det er godt for aktionærerne. 45:22 Morten, han skriver til os. Hej Per, det er interessant, du er i studiet. Hvad er udsigterne til, at man i Europa kan finde midler til at lave et satellitnetværk, der kan erstatte Starlink? Jeg tænker ikke mindst på den militære brug. Spørgsmålet er grundet den afvisning, Ukraine har fået med hensyn til brug af netværket til måludpegningen i Rusland. 45:42 Det er et interessant spørgsmål. Jeg tror, der sker et seismisk skift lige i øjeblikket, hvor der er en strategisk og politisk villighed til ikke kun, at vi skal øge vores forsvarsbudgetter, som de fleste er klar over, fordi Trump har sagt, at vi er nødt til at løfte vores ting også, men som en del af det, er der også en strategisk imperative til, at vi ikke kun kan læne os op af amerikanerne og amerikansk teknologi. Og det ser vi altså i konkrete investeringer. 46:15 Vi ser for eksempel, at NATO har sat op en defensefond, hvor meget det går ind i Europa faktisk. EU har strategiske initiativer på vej, men selv også de lokale regeringer, her blandt i England, hvor jeg bor, Der har man allokeret penge til at investere ind i selskaber, således vi får en europæisk kompetence. Fordi man er meget bevidst om, at særlig under Trump her, hvor nogle gange så er amerikanerne altså ikke helt enige med europæerne, at vi skal sørge for at have vores egne capabilities. 46:45 Fordi vi kan ikke kun have, at det er kineserne og amerikanerne, fordi hvis nu de ikke er enige med os, hvad gør vi så? Så har vi ingen mulighed. Og det er det, der sker i øjeblikket. Og så der er nogle ting, der rykker sig pt. 46:57 Man ser blandt andet også et selskab, vi arbejder lidt med i øjeblikket, SuperXOOPLE, som er et privat selskab, som laver en Series C i øjeblikket ude af Spanien. Der ser man faktisk, at den spanske regering er gået ind som relativt stor aktionær. Og det er ikke en tilfældighed. Det er, fordi de er dygtige, de er advanced, og vi kan ikke kun læne os op af, hvad de amerikanerne siger. Som du sikkert ved, så har Spanien især været lidt i totterne med den amerikanske administration. 47:28 Ja, Sanchez og Trump, de er ikke bedste venner. 47:30 De er ikke bedste venner, skal vi sige. Så de er om noget bevidste om, at vi er nødt til at bygge op egen capability. Så der sker nogle spændende ting, og det er rigtig godt, fordi det er med til at skabe industrien i Europa også, og skabe arbejdspladser og vækst. Og det er jo noget, vi mangler. 47:49 Bestemt. Og når tingene rykker sig, og der sker ny udvikling, Per, så plejer der jo altså også at følge interessante investeringsmuligheder med. Er der nogle børsnoterede selskaber, som du tænker, man i den forbindelse kan holde øje med? 48:01 Ja, altså generelt inden for sektoren, der er det interessant, men problemet er, at du har i dag i Europa enten de her private up-and-coming, som nok tilbyder de bedste investeringsmuligheder, for at være helt ærlig, altså ISA Aerospace Exploration Company eller Zubel for eksempel. Det er dem, der giver de højeste returns, og der er med på dealet. Ellers så er du oppe i large-cap-kategorien, hvor du har BAE eller den slags ting. 48:26 Men det er jo nogle store mastodonter, der ikke vokser sådan stort lige i morgen. Så det er lidt svært at spille det gennem det listede marked i Europa. Og der må jeg desværre henvise mere til det amerikanske marked og de opportunities, som de nye selskaber er, der bliver listet. Så for eksempel Voyager. Det er en bedre måde at spille det på. 48:50 Må jeg spørge dig om noget? 48:53 I kommer lidt også ud af balladen i Ukraine. at det bliver militær udstyr til at slå satellitter ihjel. Ikke også noget af det, at man er tvunget til, hvis man kan smadre den andens netværk, der styrer ved satellitter deres adgang. Det må da blive noget, som vil noget ud over alle grænser. Absolut. 49:16 Det er jo tilbage til Reagans starbordspolitik og den slags ting, og det er det også. Og der kan man sige, hvis man som Elon har et netværk af nu 8.000 og til siden til måske 16.000 mindre satellitter, så er de jo sværere at smadre, end hvis du har en stor, der sidder deroppe, hvor du kan gå efter den og skyde den ned. Der er faktisk et lille interessant selskab i England, meget lille selskab, som faktisk er ved at udvikle en teknologi, der kan advare Og hvis der er noget på vej. 49:47 Og det kan være noget fjendtligt, der er på vej for en fjendtlig magt, der vil angribe din satellit. Men det kan også være radiation, altså radiation fra solen og sådan noget, kan jo godt nogle gange også være et problem fra satelliterne, der kan lamme dem simpelthen. Eller det kan være værmæssige ting. Så der kommer så også nogle modpoler til det, hvor man kan selskaber se nogle fantastiske muligheder. Men det er reelt et problem, fordi vi bliver så afhængige af det. Det man også gør specifikt for at modvirke det, inden i USA for eksempel, hvor man kan sige, hvad nu hvis alle salineren bliver smadret og den slags ting? 50:26 Der inden for det amerikanske militær i dag, der har man udviklet en teknologi, hvor du kan putte det på skibene, så du kan sejle mere præcist end GPS. 50:37 Ja. 50:38 GPS bruger jo satellitterne, så lad os nu sige, at de bliver alle sammen smadret og den slags ting. Der har de altså en teknologi, hvor de stadigvæk kan navigere offline, om du vil, baseret på noget dygtig software og en masse data point, der ruller ind og noget dygtigt, dygtigt noget, som er about my pay grade. Men det gør altså, at de kan navigere offline mere præcist, end GPS'en kan tilbyde. Så der er nogle muligheder for at modvirke det her, men det er en reel risiko. 51:06 Det er du helt ret i. Pia, der er kommet et spørgsmål fra Jes Lund, som lyder sådan her. Hvad synes du om AST Space Mobile, altså ASTS af tikkerkoden? Er det en aktie, du følger? 51:18 Vi holder lidt øje med den, og de gør nogle interessante ting. Jeg vil ikke sige, at det er ikke den, vi føler mest. Så jeg vil ikke kunne give direkte køb eller salg anbefalingen på den, men den vil også drage fordel af det her tema, som gennem den her medvind, som space-sektoren har med sig. Det er der ingen tvivl om, men jeg føler den ikke tæt nok til at kunne give direkte anbefaling på den. 51:47 Færd nok. Det skal du så heller ikke gøre her i programmet. Det plejer vi at holde os fra, hvis man ikke ved præcis, hvad der er nede i aktien. Men Per, måske skal vi brede samtalen lidt ud også, for det skal ikke kun handle om space, men måske også mere generelt om stemningen på aktiemarkedet. 52:11 Er du egentlig bullish eller bearish, som tingene ser ud lige nu? Fordi det har jo kørt ganske godt i lang tid, faktisk. 52:17 Jeg er bullish. Og det er jo en interessant ting at sige, hvis man tager lige de negative ting. For det første, så har vi jo haft stort set 20% afkast over de sidste fire år. Og normalt, når du går igennem en periode af den længde, så kommer der typisk en korrektion af den ene eller den anden slags. Så for det første har man lidt historien mod sig. 52:39 For det andet, så har vi jo geopolitik. Vi har krig i Ukraine. Vi har krig stadigvæk nede i golfen, som jo bevirker volatilitet, og du har oliepriserne, der spiker og den slags ting. Så der er mange negative ting. Og derudover, hvis man kigger lidt mere specifikt på økonomien, herunder verdens største økonomi i USA, Så hvis man kigger på sådan noget som credit card delinquencies, altså folk, der ikke betaler deres studentergæld eller deres kreditkort, så rejser den sig i øjeblikket. 53:09 Det vil sige, at den amerikanske consumer generelt set har færre penge mellem hænderne, og det kan jo have en impact på økonomien. i fremtiden, fordi consumerøkonomien er jo to tredjedel af den amerikanske økonomi, og det vil jo så også translatere ind i stokmarkedet på et tidspunkt. Så du har en hel del headwinds. Derudover så har du de store selskaber, der skal igennem den her enorme CapEx-bølge på AI. Og hvem ved? Får vi et return på det? Spørgsmålstegn, spørgsmålstegn, spørgsmålstegn. 53:39 Det ved vi ikke. Så der er en masse usikkerhed. Der er en masse geopolitik. Og når vi lige runder sløjfen af, jamen så handler SNP i øjeblikket på cirka 24 gange. Det er relativt højt, hvis man sammenligner med historien, hvor den måske ligger på den 16, 17, 18 gange PE. Så det er ikke billigt. 54:00 Men der er én faktor, som ligesom baler det hele ud i øjeblikket, og som også gør, at vi er bullish på markedet. Og hvad er det? Det er earnings. Det er earnings. Og earnings kommer igennem generelt set. Hvis vi kigger på, hvordan selskaberne performer, så generelt set performer de. Altså cashflow er der, earnings er der, og derfor bliver din PE multiple eksempel. jo mindre, jo længere vi kigger ud, hvis de bliver ved med at performe på den måde. 54:32 Og indtil videre så viser vores modeller, vores kvantitative modeller, vi bruger til at trade de her ETF'er på, stadigvæk bullish på markedet, bullish på equities, som jo er det sted, man helst vil være på den lange sigt. 54:46 Men det er ikke uden alarmklokker og ting, man lige skal være opmærksom på, og evalueringen, der er pænt høj i forvejen. Så bias be aware, men vi er mere positive, end vi er negative. 54:58 Men hvordan styrer du igennem sådan en periode her med stor usikkerhed? Er der nogle konkrete målepunkter, datapunkter, som du holder mere øje med, end du plejer? 55:08 Ja, vi holder meget øje med generelt makro. Vi holder øje med GDP-forecastene. Vi holder øje med corporate earnings. Det er virkelig en vigtig en, fordi hvis du begynder at se corporate earnings komme ned og skuffer lidt med nogle af de store selskaber, der var lidt mindre end forventet, og lidt mindre end forventet, eller en ups, det var en ups der. Når du begynder at få en serie af dem, så begynd at passe på, fordi det kunne være lavinen, der begynder at komme på et tidspunkt, og korrektionen måske. For du har stadigvæk alle de her negative ting. Der er dog en ting, der er blevet lidt mere positivt her på det seneste, og det er inflationen. 55:43 Inflationen er begyndt at komme ned på et niveau, der er smageligt og behageligt. Og det gør så derfor også, at renterne fra Fed og fra BOE i England... 55:56 Outlooket er sådan set okay. Så det er ikke renterne, vi er så nervøse for. Og det er ikke inflationen, vi er så nervøse for. 56:03 Virkelig? 56:03 Ja, det er vi faktisk ikke. Vi er mere afslappet på den. Det, vi holder virkelig øje med, det er earnings. Fordi hvis earnings begynder at fejle, så har vi et problem. Fordi så begynder alle de andre faktorer pludselig at betyde meget. Men earningsdelen indtil videre har reddet os. 56:22 Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at de holder meget øje med inflationen også i USA, og den amerikanske centralbank var også ude og tale om det, da de havde centralbankmødet her, var det i sidste uge. Så de er jo ikke tilfredse med, at inflationen ligger over de 2%, faktisk lidt for meget over de 2%, og det har de gjort altså i fem år. Mange tror faktisk, at USA kommer til at sætte renten op ved septembermødet. Hvad tænker du om det? 56:45 Ja, altså det er et live-møde, det er der ingen tvivl om, så det kunne meget vel ske. Men selvom de skulle gøre det, så er det ikke det store problem, for det bliver 25 punkter, de rykker på. Det kommer ikke til at ændre livet. Og man kan sige, jeg tror, der er... Altså ja, target er 2%, men... 57:03 Vi har været over target i meget lang tid, og det er ligesom om, at vi er nået til et punkt, hvor man siger, at så længe vi ikke er alt for meget over target, så er det okay. Og det er der, vi sidder i øjeblikket. Vi sidder sådan okay i outlooket der. Så det er ikke renterne, der bekymrer os det meste, for at være helt ærlige. Det er corporate earnings, og så alt det andet, det geopolitiske, fordi geopolitik kan pludselig gå ud af hand, og specielt når man har måske den manglende visibilitet, som en Trump-administration har, hvor pludselig så vågner han op af sengen og kommer op med en ny god idé, eller nogle nye gode angreb, eller hvad der måtte være. 57:40 Det er selvfølgelig en usikkerhedsfaktor, der er i dimensioner. Men mund ikke, mund ikke. Han har lært lektionen fra Iran. Han troede måske, at det var en ny Venezuela, fordi Venezuela var så succesfuld og så laserpointet. Men Iran er en helt anden størrelse, så forhåbentlig har han lært lektionen. 58:02 Ja, vi får se. Niklas fra Åben Rå skriver, hvordan ser panelet på den høje eksponering mod amerikanske aktier i det globale index, når dollaren svinger? Er det tid til at geere ned for USA og se mere mod Europa eller emerging markets? 58:14 Det er et rigtig godt spørgsmål, og hvis vi lige tager kontekst en gang, så en af de temaer, man ser i aktiemarkedet i dag, er jo den her enorme koncentration. 58:24 Koncentration er et hovedtema. Det amerikanske aktiemarked udgør ca. 40% af det globale aktiemarked. Det er jo historisk stort. Og hvis man så går ind og splitter op det amerikanske aktiemarked, nu tager jeg S&P 500, 40% af det marked udgøres af 10 aktier. Af 10 aktier. 58:48 40%. Så det er jo en stor koncentration, og det vil sige, at vi er meget sårbare overfor, hvordan de selskaber har det. Når det er sagt, så skaber USA, man siger gerne, USA innoverer, og i Europa, der regulerer vi. Innovationen er der. De udvikler, de innoverer, de arbejder hårdt, meget hårdere end vi gør i Europa generelt set. Så derfor så den værdi, der bliver skarpt i USA, er der også. Og derfor på lang sigt vil du allerhelst være i det amerikanske aktiemarked som investor. 59:21 Men så er det klart, at man skal kende sin besøgstid. Det går op og det går ned. Volatiliteten, tror jeg, er steget strukturelt over de sidste par år. Og den tror jeg, vi er vedvaret med at være. Når du selvfølgelig har en koncentration med Max7 og de her teknologiaktier, og du globalt har det amerikanske marked, der optager 40% af det globale marked, så betyder det også, at du får mere volatilitet. Men det kan du leve af. Du kan føde på det. Vi gør for eksempel det, vi allokerer ind i det, der hedder CTA, hedgefonde, kvantitative hedgefonde. 59:57 De lever af volatilitet. De går lang og kort på finansielle futures, på commodity futures og den slags ting. De er sådan set ligeglade med, at markedet går op eller det går ned. Men hvis du går ind i den slags ting, og bare det bevæger sig, så er det fint, så tjener du penge. Og så er det faktisk også en rigtig god hedge til din long-only aktieportfølje. Så det er et meget godt hedge at have siddende på toppen, som er valueskabende i sig selv. Og det er det, vi gør i vores strategi. 60:27 Men Per, i forhold til det globale index, er I så undervægtet i Møde Markets og Europa? 60:32 Vi er faktisk positive på emerging markets, og vi er positive på US stadigvæk, på grund af de ting, selvom valueringen er ganske høj. Og grunden til det er, at Europa stadigvæk mangler vækst. Vi vil gerne se meget vækst. Europa handler typisk på en discount på... mellem 20 og 40 procent. Og Europa er ikke dyr sammenlignet, altså relativt set, så man kan sige på et tidspunkt, skal man måske nok dybe tagerne lidt mere i det. Og vi handler altså også europæiske aktier, vil jeg så sige. Vi har en dedikeret europæisk aktieportfølje, men der er det ikke mere, om det skal være US eller Europa, der er det bare europæiske aktier. 61:09 Men assetallokeringmæssigt er vi stadigvæk meget positive på USA. EM er vi meget positive på, men en stor, stor del af EM, det er jo semi-conductors. 61:20 Og det er jo et enormt tema. Så det er ikke bare EM, fordi der sker noget spændende i Langbordistan. Meget af det er Taiwan og semiconductors og det hele store tema, der sker der. 61:32 Tiden er desværre løbet fra os. Vi har svaret på lidt spørgsmål. Vi har svaret på seks spørgsmål. Og Per, det plejer at være sådan her om fredagen, så uddeler vi en kop til en af dem, der har stillet spørgsmål og fået svar her i programmet. Og du skal selvfølgelig få lov at vælge en af dem. Du kan vælge et tal mellem et og seks, og så kan jeg fortælle, hvem det er, der vinder. 61:50 Hvad siger du? Vi siger nummer tre. 61:54 Nummer tre, det var Niels, der skrev ind til os, om det var grøn omstilling eller rumraketter, du ville satte din penge på, hvis du skulle smide penge i markedet lige nu. Okay, altså så spændende debat, og tusind tak for de mange gode indsigter. Det har været en fornøjelse at have dig på besøg her i studiet. Per, vi må komme snart igen, fordi vi kunne godt have brugt en hel time mere. Og hils i den måske næste gang, du ser ham. 62:18 Også tak til Lars Svendsen og til alle jer, der lyttede med derude. Millionærklubben går på weekend, men er selvfølgelig tilbage igen på mandag, samme tid og samme sted. Rigtig god weekend til jer alle sammen. 62:44 Få mere ud af dine investeringer med Saxobanks aktiespørgkonto, som er bedst i test hos forbrugerrådet Tænk. Lav skat, automatisk indberetning og gratis oprettelse. Læs mere på saxobank.dk og kom i gang i dag.